Irske/Gæliske navne
Mange har sikkert ofte undret sig over, hvorfor jeg
giver mine hunde sådan nogle underlige navne. Men der er forklaringer til dem
alle sammen
og jeg vil her forsøge at give nogle af dem.
Grunden til jeg giver mine hunde disse gæliske navne
er selvfølgelig min store kærlighed til Irland og landets kultur.
Glennen er så meget indbegrebet af irsk kultur og historie.
Min første hvalp var "McCormac a
stoir". Sikkert det mest mystiske navn af dem alle. Men hun betød noget
særligt og hendes navn betyder "elsket". Og hun er elsket. Hun er
enormt charmerende og hopper lige ind i alle folks hjerter.
Så blev "Áine of South Munster" født. En meget glad lille
dame. Og det er hun stadig i dag. Áine betyder "glæde" og hun er
opkaldt efter en af de gamle dronninger af South Munster.
Min første hanhvalp kaldte jeg "Aidan of Lindisfarne". Aidan
betyder "lille ild".
Endnu en hvedefarvet tæve kom og hende kaldte jeg "Aisling",
som betyder
"drøm eller vision".
Til sidst kom "McCormac Irish Alannah". Jeg valgte at sætte
Irish foran, da Alannah er stavet på den irske måde. Navnet betyder "O'barn".
Det var "medlemmerne" af A-kuldet, som kom til verden d. 9. Juli 1996.

A-kuldet, fra venstre; Áine of South Munster, Irish
Alannah, Aidan of Lindisfarne, a stoir og Aisling.
Så d. 24. December 1998 kom B-kuldet. Det var
fristende at give dem alle julenavne, men min kærlighed til Irland sejrede til sidst...
Den første hvalp var ekstremt livlig. Straks efter hun var født skreg hun for at få
mælk og kravlede rundt for at finde sin mor. Derfor vidste jeg med det samme hvad hun
skulle hedde. "McCormac Beatha Bahee". Det betyder "liv".
Så kom "McCormac Beolagh O'Dalys". Hans navn betyder "lille
fjollet en" and blev brugt i O'Dalys familien.
"McCormac Bairbre" kom... Hun var en af den slags hvalpe, der
bare spiser og spiser. Hendes navn betyder "fremmed", men er også
navnet på en skytsengel.
Og sidst, men ikke mindst, kom "Broc". Det ideelle navn til en
Glen. Det betyder "grævling", som jo var det dyr Glennen plejede at
jage. Desuden opkaldt efter sin forfader Glenheights Broc.
C-kuldet kom til verden d. 27. Marts 2001.
I alt 6 hvalpe, 4 hanner og 2 tæver. Så det er godt at der findes rigtig
mange gæliske navne netop med C.
Den første hvalp var en stor og dejlig kraftig hvedefarvet hanhvalp som
selvfølgelig ikke kunne komme til at hedde andet end "McCormac Cairbre
of Gabhra", som betyder "stærk mand". Netop en irsk sagnhelt
ved navn Cairbre vandt engang et stort slag ved byen Gabhra.
Så kom endnu en hanhvalp, denne gang brindle, som havde lidt svært ved at
komme til verden. Han lå nemlig forkert i fødegangen. Men det lykkedes at få
ham ud og jeg må indrømme, at jeg faktisk troede vi havde mistet ham, men
pludselig trak han vejret igen. Altså en rigtig lille overlever og han fik
navnet "McCormac Conall of Iniskeel" hvilket betyder
"stærk som en ulv".
Derefter kom der så en brindle tæve og hun fik navnet "McCormac
Cáelainn of Connacht" som betyder "slank skøn kvinde". En
kendt bærer havde hjemstavn i Connacht.
Endnu en brindlet hanhvalp kom til verden. "McCormac Caernach of
Diarmait", hvilket betyder "sejrende og triumferende". Cearnach var søn af højkongen af Diarmait.
En lille fin hvedefarvet tævehvalp kom i løbet af bare en vé. Hun fik navnet "McCormac
Caintigern Cualann", som betyder "blid kvinde". Caintigern
var gift med Cellach Cualann, konge af Leinster.
Til slut kom endnu en han, en meget mørk blå med meget lidt brindle. Da han
var helt lille så han næsten sort ud, hvorfor han fik navnet "McCormac
Ciarán of Clonsast", efter en gammel helgen. Navnet Ciarán betyder
"mørk, sort".
Den 19. August 2001 kom mit 4. kuld hvalpe
så til verden. Dette kuld hvalpe kom ikke til verden hjemme hos os, men i
stedet hos vores hvalpekøbere Alison og Annette, ejerne af CH McCormac Bairbre.
Der var kun to hvalpe og desværre døde den ene af disse kort efter fødslen.
Så der var kun en lille hanhvalp tilbage og han skulle så navngives. Alison
beskrev ham som værende meget brun, meget brindlet. Han fik derfor navnet Donn,
som betyder brun. Bag sit navn fik han desuden Leanbh Aonair, som betyder
enebarn. Hele navnet "McCormac Donn Leanbh Aonair" betyder således
"Det brune enebarn".
Så blev det McCormac Beatha Bahee's tur
til at få sit første kuld hvalpe og dette kom til verden d. 7. Maj 2002. Hele
8 hvalpe, 3 hanner og 5 tæver, så det var med at studere diverse tilgængelige
kilder for at finde nogle gode gæliske navne med E.
Først kom en tæve og hun fik navnet "McCormac Éireannach" som betyder
"irsk kvinde eller tilhørende Érainn, et tidligt irsk folk".
Dernæst kom en stor dejlig tæve hvalp og hun fik navnet "McCormac Eascrach
of Dunchad" som betyder "blomstrende". Eascrach var datter af
Dúnchad, en tidlig helgen af Nord Leinster.
Som tredje hvalp kom den første lille herre. En herlig mørk rød sag, så han
kom til at hedde "McCormac Earc of Slane" som betyder
"mørk
rød". En biskop af Slane hed Earc.
Endnu en mørk rød dame fulgte herefter. Virkelig en rigtig kraftig hvalp med
masser af liv i. Hun kom til at hedde "McCormac Ériu", det oprindelige
almindelige navn for Irland, men også navnet på en gudinde.
Så kom "McCormac Étain Echraide". En meget smuk og feminin hvalp og
hendes navn var da også navnet på "en af Irlands smukkeste piger".
Der findes utallige sagn om den smukke Étain der blev forvandlet til en flue,
for derefter at blive slugt af en kvinde, som så genfødte den smukke Étain
igen.
En lille hanhvalp så nu dagens lys. Og han kom selvfølgelig til at hedde
"McCormac
Éamonn". Et klassisk irsk navn, men også opkaldt efter sin forfader Knockroe
Eamonn of Bilbo. Éamonn betyder i øvrigt "beskyttelse" og kommer af
udtrykket "maide Éamuinn", en bjælke over døren til at holde
røvere ude.
På dette tidspunkt var vi efterhånden kommet noget ud på natten og
solopgangen ventede ikke mange timer væk. Endnu en lille tævehvalp blev født
og hun fik derfor det flotte navn "McCormac Éiri Na Gréine", som betyder
"solopgang".
Og sidst men ikke mindst kom der så en lille hanhvalp mere. Fødslen gik godt
for dem alle, men på dette tidspunkt var Bahee ved at være rutineret, så her
gik det ekstra nemt. Hvalpen fik derfor navnet
"McCormac Eoghan Mór", som
betyder "god fødsel". Det er desuden navnet på en efterkommer til en
af de tidlige konger af Munster.
Mit F-kuld kom til verden
d. 28. April 2003. Og sikken en flok. Otte hvalpe og alle hanner. Så bøgerne
blev virkelig taget i brug denne gang. Otte navne skulle findes og alle drenge.
Den første hvalp var en blå brindle fyr og han fik navnet "McCormac Fáilbhe
Fland". Det betyder "livlig" og var navnet på en tidlig konge af Munster.
Endnu
en lille blå brindle hvalp kom til verden og han var en af de hvalpe der var et
par dage om at tage på, så han var den mindste i begyndelsen. Han fik derfor
navnet
"McCormac
Fionntán of Clonenagh". Det
betyder "lille fin en" og var navnet på en munk fra Clonenagh i sekshundred
tallet.
Og endnu en blå brindle hvalp
kom. Han fik navnet
"McCormac Fearchar Frassach",
som betyder "venlig". Fearchar var søn af Høj-Kongen Niall Frassach.
Så kom den første hvedefarvede
hvalp. Og han måtte selvfølgelig have navnet
"McCormac Flann Feórna".
Det betyder "klar rød eller blodrød". Flann Feórna var konge over Ciarraige.
Så kom
"McCormac Fionn mac Cumaill".
Han fik dette navn fordi en havde en hvid plet på brystet. Fionn betyder "klar
hvid". Fionn mac Cumaill (Finn MacCool) er den kendte helt fra Finn
eventyrerne.
Endnu en hvedefarvet hvalp kom
til verden. Han fik navnet "McCormac Fráech mac Fidaig".
Fráech betyder "lyng" og det er der meget af i Glen of Imaal. I følge
sagaerne var Fráech mac
Fidaig en smukkeste mand i hele Irland og Skotland.
Den sidste hvedefarvede hvalp
blev født. En kraftig hvalp som fik navnet
"McCormac Fearghus mac Róich".
Det betyder "mandsstyrke". Fearghus mac Róich var en af de store
Ulster krigere.
Så kom den sidste blå brindle
hvalp. Han var meget kraftig lige fra begyndelsen. Så han var en lille ulv og
fik navnet
"McCormac Fáelán Find".
Det betyder "ulv". Fáelán Find var en helgen.
To fine glen hvalpe kom til
verden d. 14. juli 2004. Hanhvalpen var stor og kraftig og da der kun var to
hvalpe til at drikke mælken, blev han var ordentlig basse. Han kom derfor til at
hedde "McCormac Groí Gadhar" som betyder "stor eller stærk hund".
Tævehvalpen var en lille fin tæve og hendes begyndelse på livet var i sig selv
et mirakel. Hun fik det smukke navn "McCormac Gleoite Gael" som betyder
"smuk irsk kvinde".

Fra venstre McCormac Gleoite Gael og McCormac
Groí Gadhar
Endnu et julekuld kom til
verden d. 25. december 2004.
Bogstavet H findes godt nok i det gæliske alfabet, men ikke som
begyndelsesbogstav. Jeg sprang derfor H over og dette kuld blev mit I kuld.
McCormac Caintigern Cualann a.k.a. Mollie var mor for første gang og hun klarede
fødsel og hvalpe utroligt flot. Hun fik hele 8 hvalpe, først 6 tæver og til slut
2 hanner.
Første tævehvalp fik navnet "McCormac Iora Rua" som betyder "rødt
egern".
Så kom "McCormac Inghean Bhuidhe". Det er navnet på en Irsk gudinde for
landbrug. Hun står for det uselviske og som skaber af liv.
Næste hvalp var en blå brindlet tævehvalp. Hun var den største fra starten og
var nærmest umættelig. Hun forlangte hele tiden at få mælk. Hver gang hun
vågnede begyndte hun at skrige, hvis hendes mor ikke lige lå klar. Mollie lærte
hurtigt at det var bare hende den tørstige hvalp igen. Det var sjovt at se, hvordan
hun vidste, at hende skulle hun ikke tage så seriøst, hvorimod hun skulle reagere
når nogle af de andre pev. Hvalpen fik derfor navnet "McCormac Íte of Déise".
Íte betyder "tørst" og er navnet på en Irsk sagnheltinde, som stammede
fra Déise i Waterford.
Næste hvalp var en hvedefarvet pige. Hun fik navnet "McCormac Ignis Fatuus".
Det er navnet på den irske gudinde for vejret. Hun er også kendt som irsk tåge
eller lys gudinde.
Efter de fire første hvalpe holdt Mollie en pause. En pause som blev rimelig
lang, så hun måtte lige hjælpes lidt igang igen. Bagefter tænker man dog, at hun
nok sagtens var startet igen af sig selv. Hun havde bare brug for en pause.
Næste hvalp blev derfor født i bilen. Hendes navn blev derfor "McCormac
Immram". Det betyder "at ro rundt". Det er betegnelsen for de gamle
rejseeventyr, der blev foretaget i de irske fortællinger.
Sidste tævehvalp kom nu til verden og var blå brindlet. Hun fik navnet "McCormac
Irnan of Conaran". Irnan er den irske gudinden for magt. Hun var datter af
Conaran og sværdkæmper for Dé Danaan.
Efter seks piger kom nu den første dreng. Han kom til at hedde "McCormac
Iarla Gearoidh". Det betyder Jarl Gerald. Det er en gammel sagnhelt, der var
kendt for at kunne skifte form. Han er også kendt som den sovende helt, som vi
her i Danmark kender Holger Danske.
Sidste hvalp kom til at hedde "McCormac Iubdan". Det er kongen af
Leprecauns, det lille irske eventyrfolk i grønne dragter, der er skomagere.
To skønne glen piger kom til verden d. 8.
juni 2006. Bahee fik sit tredje og sidste kuld hvalpe. De to piger blev taget
ved kejsersnit, så det er ikke til at sige, hvem af dem, der ville være kommet
ud først, hvis det var gået naturligt til.
Begge piger var blå brindlede, men med stor variation. Jeg valgte at kalde den
ene for "McCormac Lí Ban Lúathlám". Det betyder "kvinders skønhed". Et
særdeles smukt navn med en ligeså smuk betydning.
Den anden hvalp var mere lys og havde mere hvedefarvet i sin farve. Hun kom til
at hedde. "McCormac Líadain". Det betyder "grå dame".
Kort efter vores L-kuld, kom M-kuldet til
verden d. 18. juni 2006. 1 dreng og 4 piger. De kom til at hedde følgende flotte
gæliske navne:
McCormac Muadhnait, som betyder Mona på gælisk. Det betyder igen "nobel
og god". Og det var og er hun sandelig lille Mona, som senere kom til at hedde
Flora. Efter hende kom hanhunden til verden. Jeg havde mange flotte navne til
hanner, men valget faldt på McCormac Máel Mhuadh. Han var sådan en sød og
godmodig lille hvalp og hans betyder da også "nobel og stolt". Så kom en lille
livlig pige til verden, hendes betyder "temperamentsfuld, festlig" og er
McCormac Muirne Muncháem. Dernæst kom en lysere hvedefarvet hvalp. Hun kom
derfor til at hedde McCormac Muiríol of Máelsechnaill, som betyder "sø-klar
eller sø-hvid". Til slut kom McCormac Mallaidh til verden. Hendes navn
betyder Molly på gælisk og da jeg kender så mange glenner, der hedder Molly, så
synes jeg også jeg skulle have en, der hed det på stamtavlen.
Jeg vil forklare flere navne når jeg får et kuld
hvalpe igen...
Musik fundet på: http://laurasmidiheaven.simplenet.com/Irishmidi.htm
© 1999-2007
Christina Rune
|